Denne kage er ikke nem at lave, sviner, roder og kræver overblik. Men til gengæld er den en vaskeægte himmerigsmundfuld, man bør unde sig selv.
Chokoladebund:
250 g chokolade
250 g smør
250 g sukker
250 g past. hele æg
75 g hvedemel
Let saltet karamel:
120 g farin
125 g smør
10 g honning
Chokolade creme:
60 g sødmælk
4 g gelatine
180 g piskefløde
100 g æggeblomme
45 g sukker
160 g chokolade
Kakaoovertræk:
55 g vand
75 g sukker
36 g kakaopulver
40 g fløde
2 blade gelatine
Chokoladebund:
1. Smør og chokolade smeltes over vandbad, mens æg og sukker piskes luftigt. De to masser røres sammen og hvedemelet vendes i
2. Bages ved 180°C i ca 12 – 15 min. Stilles til side, men ikke på køl
Let saltet karamel:
1. Farin, smør og honning koges til 125°C
2. Kom karamellen ud over bunden og stilles til side men ikke på køl
Chokolade creme:
1. Sukker og æg piskes til snaps. Fløden piskes let cremet
2. Smelt chokoladen.
Kog mælken op, tag den af varmen og smelt gelatinen heri.
Hæld den lune mælk over den smeltede chokolade.
3. Rør æggesnaps og chokoladeblanding sammen og vend til sidst flødeskummet i
4. Hæld straks blandingen ovenpå karamellen i formen og sæt nu kagen på køl i et par timer
Kakaoovertræk:
1. Læg gelatinen i blød og kog alle øvrige ingredienser op.
Tag gryden af varmen og rør gelatinen ud i cacaoblandingen
2. Fordel kakaoovertrækket øverst på kagen og sæt den tilbage på køl
Server eventuelt kagen med en kugle hjemmelavet vaniljeis
--