En Opera er en klassisk, fransk konditorkage, kom man finder i landets fineste konditorier. Den er ikke vanskelig at lave, men kræver lidt tid og tålmodighed. Den består gerne af lagkage skåret ud i kvadrater. En ægte Opera er pyntet med et lille guldblad - spiseligt, selvfølgelig - i toppen.
Her er en lidt forenklet udgave.
12 stk cupcakes:
Gioconda-dej (biscuit gioconda den klassiske dej til disse kager):
65 g smør
125 g fintmalede mandler
130 g sukker + 2 spsk
35 g hvedemel
4 æg, delt i blommer og hvider
1 knivspids salt
Chokoladetrøffel:
120 g chokolade
1 ¼ dl piskefløde
Mokkasmørcreme:
60 g smør ved stuetemperatur, skåret i små stykker
125 g flormelis
1 pasteuriseret æggeblomme
½ spsk meget stærk kaffe (hvor stærk afhænger af din smag)
spiselige guldblade eller glimmersukker eller guldsukkerkugler til pynt
A. Varm ovnen op til 130°C.
Smelt smørret, og køl det af.
Pisk mandlerne med 130 g sukker, mel og æggeblommer, til du har en lys, skummende masse (mindst 10 minutter).
B. Pisk æggehviderne med salt og resten af sukkeret i en anden skål til de er stive.
Vend dem forsigtigt i mandeldejen og vend derefter varsomt det afkølede. smeltede smør i med en spatel eller et piskeris.
C. Fyld silikoneformene godt halvt op med dej. og bag kagerne i ca. 10 minutter. til de er brune på toppen.
Pas på, at du ikke brænder dem - de er hurtigt gennembagte.
Køl kagerne af, vend dem ud af formene, og skær hver af dem i tre lige tykke lag.
D. Kom chokolade og piskefløde til trøffelmassen i en skål og stil den over en gryde med simrende vand og varm op, til fløden føles varm på fingerspidsen, og chokoladen er begyndt at smelte (lad den IKKE koge).
Tag skålen væk fra varmen og rør, til al chokoladen er smeltet, og du har en homogen masse.
Sæt skålen i koldt vand.
Pisk halvdelen af chokoladetrøffelmassen med elpisker i 5-10 minutter, til den er let og luftig.
Hvis den anden halvdel stivner, inden du skal bruge den, kan du sætte den over en gryde med simrende vand, til konsistensen igen er rigtig.
Mokkasmørcreme:
Rør smør og flormelis lyst og luftigt.
Tilsæt æggeblommer og stærk kaffe og rør, til cremen er let, blank og smørbar (mindst 10 minutter).
Smør et lag mokkasmørcreme på den første kagebund, læg den næste på og fordel et lag af den piskede trøffelmasse over den.
Læg den tredje bund på, og glasér med den flydende chokoladetrøffelmasse. Pynt kagerne efter ønske, og server dem i flotte papirforme.
Alternativ pyntning: