Logo

Rødkål

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rødkål

 

Rødkål har siden Middelalderen været kendt i Danmark. Det består af kraftige blanke, mørke lilla blade og farven stammer fra et højt indhold af anthocyaniner, men rødkål kan skifte farve alt efter jordens surhedsgrad. Bladene sidder kompakt og formen er kuglerund. Det er én af flere varianter inden for Havekål. Rødkål er en fast del af den traditionelle julemad, men smager også godt rå, hvis det tilberedes rigtigt. Rødkål har en stærk kålsmag og er rig på kostfibre, mineraler og vitaminer, især C-vitamin.

 

Tips til tilberedning

• Udskæring af kålhovedet: fjern de yderste blade. Skær et stykke af toppen, derefter skæres 2 stykker af på hver side af stokken. Det gentages på den modsatte led, så der kun er en firkant rundt om stokken tilbage. Til sidst skæres et stykke af firkanten af, ned til hvor stokken begynder. Så har du 6 stykker rødkål, som er lige til at snitte i strimler.

• Snittet rødkål kan koges til klassisk rødkål. Tilsæt lidt eddike for at bevare den smukke farve

• Rødkål er velegnet fintsnittet i salater

• Passer godt sammen med æbler, appelsin og anden frugt - eller rødbeder (rå og revne, syltede eller strimlede)

• Kålen er let bitter og derfor er søde og cremede dressinger gode til rødkålssalaten

 

Vidste du at...

Rødkål kan bruges til at måle pH-værdien i væsker. I en sur væske bliver rødkålen rød og i en basisk væske bliver den blå.

 

Opbevaring

Køligt med film eller i en plastpose.

 

I sæson

August til Februar

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 481 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her