Logo

Rød karry med kalkun og græskar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rød karry med kalkun og græskar

 

Thaikarry er hurtig og velsmagende mad, og danske grønsager som porrer og græskar passer rigtig godt i den asiatiske ret - fuld af smag.

Arbejdstid: 35 min. Koge/stegetid: 15 min. 4 personer

 

#

3 porrer

½ hokkaidogræskar (ca. 400 g)

2 røde snackpeberfrugter

500 g kalkunbryst

2 spsk olie

2-3 spsk rød thai-karrypasta

1 dåse kokosmælk

1-2 limefrugter

1 spsk fishsauce

1-2 tsk sukker

 

Tilbehør:

kogte jasminris

1 bundt koriander, thaibasilikum eller rød basilikum

*

 

RENS porrerne, og skær dem i tykke skiver.

Skær skrællen af græskarret, fjern kernerne, og skær græskarkødet i terninger.

Skær peberfrugterne i terninger.

SKÆR kalkunkødet i terninger, og brun dem i 1 spsk olie i en stegegryde eller wok.

Læg kødet på en tallerken.

 

SVITS grønsagerne i resten af olien i et par min.

 

TILSÆT karrypasta og kokosmælk, og kog op.

Læg kødet i saucen, og lad det hele simre i 5 min.

 

SMAG saucen til med limesaft, fishsauce og sukker.

 

SERVER med kogte ris, og drys med koriander eller vend hele basilikum blade i saucen lige inden servering.

 

TIPS: Du kan også bruge kyllingebryst eller svine- eller oksekød i terninger til denne ret.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.893 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her