Nudler er et hurtigt, nærende og desuden billigt måltid.
Ingefæren og chilifrugten gør at nudlerne får en vidunderlig smag. Lynhurtigt •
Rapsolie indeholder kun umættede fedtsyrer som er gavnlige for kredsløbet.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner
# Råvarer til Nudler med ingefær i wok
500 g hokkien nudler
1 løg
5 cm frisk ingefær
1 lille rød chilifrugt
3 gulerødder
300 g sukkerærter
1 spsk rapsolie
2 spsk soya
¼ tsk friskkværnet sort peber
saften af 1 limefrugt
* Fremgangsmåde:
1 Læg nudlerne i et dørslag og overhæld dem med kogende
vand.
Del nudlerne med en gaffel eller tang og lad dem dryppe af.
2 Pil løget og hak det fint.
Skræl ingefæren og skær den i fine strimler.
Del chilifrugten på langs, fjern frøene og striml den fint.
3 Skræl gulerødderne og skær dem i fine strimler.
Nip sukkerærterne og skær dem i meget tynde strimler.
4 Opvarm olien i wok eller på en pande ved god varme.
Brun løget under omrøring ca. 1 min.
Tilsæt ingefær, chili, gulerødder og sukkerærter og brun
yderligere 2 min.
5 Tilsæt soya, peber, lime og nudler.
Steg i 3-4 min. under omrøring til nudlerne er færdige.
Server straks.
Tips & råd
Strimlet forårsløg kan kommes i retten for at få en mere
fremtrædende løgsmag.
Hvis du strimler forårsløgene på skrå får du kraftigere
løgstykker.
Ingefærens skal kan anvendes i supper eller bouilloner. Ofte
følger en stor bid af ingefæren med skallen når den skrælles og den behøver
ikke gå til spilde.
VARIATION
Tilsæt rejer, kammuslinger eller strimlet kylling for at få
et mere næringsrigt måltid.
Server med sød chilisauce eller hakket frisk chili.
PR. PORTION: Energi: Kcal 393 = kJ 1650
Kulhydrat ¼ g Protein 13 g Fedt 5 g (11 %) Fibre 6 g