Nudler kan kombineres med mange forskelige råvarer. Her laves retten med røde bladbeder (også kaldet sølvbeder), blæksprutte og chilipølse. Let at lave og smager dejligt
Beregnet til 4 personer.
#
400 g nudler
1 rød bladbede, ca. 10 stilke
400 g baby blæksprutter
1 stk lufttørret chilipølse ca. 100 g (chorizo)
2 spsk extra jomfru olivenolie
½ dl Aceto Balsamico
½ dl soya
Salt
*
Rens baby blæksprutterne og skær pølsen i tynde, diagonale skiver.
Opvarm en grillpande og grill sprutterne og pølseskiverne.
Snit bladbedestilkene og hak bladene.
Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem trække i 3 minutter.
Afdryp nudlerne i en sigte og bland de varme nudler med olivenolie, Aceto Balsamico, soya og bladbede.
Anret nudlerne på tallerkener og stik blæksprutter og pølse ind i nudlerne.