Bruschetta kalder italienerne en grillet skive brød med en
anelse presset hvidløg, et par dråber olie, lidt havsalt og peber på. Italiensk
opskrift
• Hvedemel blandet med durumhvedemel har højere indhold af
protein og gluten end almindeligt hvedemel. Det suger mere væske og skal æltes
mere.
Forberedelse 15 min. + hævning. Tilberedning 30 min. 2 brød
(ca. 20 skiver)
# Ingredienser til Middelhavs brød:
½ pakke gær (25 g)
2½ dl lunkent vand
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 lille løg
75 g soltørrede og marinerede tomater
(godt afdryppede)
1 lille gul eller rød peberfrugt
ca. 5 dl durumhvedemel
ca. 3 dl hvedemel
2 tsk olie
*
Fremgangsmåde:
1 Rør gæren ud i det lunkne vand.
Tilsæt sukker og salt.
2 Pil løget og hak det fint.
Lad tomaterne dryppe af.
Skær peberfrugt og tomater i små tern.
3 Rør lidt af melet og grønsagerne i væsken.
Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt dejen godt.
Hæld olien over dejen.
Lad dejen hæve i ca. 1 time.
4 Ælt dejen igennem på et melet bord.
Del dejen i to og form to runde brød.
Læg dem på en plade med bagepapir og lad dem hæve yderligere
ca. 30 min. under et klæde.
Varm ovnen til 200 °C.
5 Snit brødene med en skarp kniv og drys dem med mel.
6 Bag brødene ca. 30 min. Lad dem køle af på en rist.
Tips & råd
I Italien serverer man ofte friske figner til parmaskinke.
Pensl da brødskiven med olie og steg eller grill den. Læg en skive parmaskinke
på, hæld lidt olie over og drys med lidt havsalt og peber. Skær fignerne i både
eller skiver og server.
Pensl olie på brødskiven og grill, når brødet ikke længere
er helt friskt.
Top med fx hakket tomat, hvidløg, olie og frisk basilikum.
Form dejen som 4 små brød.
Del brødene og top dem med en eller anden slags pizzafyld,
som mozzarellaost, skinke og oliven. Gratiner i ovnen.
PR. SKIVE: Energi: Kcal 93 = kJ 390
Kulhydrat 18 g Protein 3 g Fedt 1 g (10%) Fibre <1 g