Festmad til to, som spises direkte fra emballagen. Uden for kokosnødsæsonen kan rejerne ovnbages i et ovnfast fad på den halve tid.
2 kokosnødder
250-300 g frosne rå kinarejer med skal, uden hoved, optøs og pilles
Marinade:
1,5 dl kokosmælk fra dåse
2 spsk thai fishsauce
3-4 spsk finthakket skalotteløg
2 spsk hakket jalapeno chili (fra glas)
2 tsk (med top) gul karrypasta
1 tsk sukker
1 tsk stødt gurkemeje
Lad rejerne trække 10 minutter i den sammenrørte marinade, og fordel blandingen i de flækkede kokosnød der, sat i små ovnfaste skåle. Luk med alufolie, og bag nødderne i en 180° varm ovn i 60-75 minutter. Rør rundt, og giv ris eller brød til.