Logo

Kanintimbale på spidskål

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kanintimbale på spidskål ledsaget af ristede skorzonerrødder, artiskok og tournerede kartofler samt morkelsauce - til 4 personer

# Ingredienser 
Kanintimbale:
1 hel kaninryg
1 dl hakkede soltørrede tomater
½ dl hakkede sorte oliven
Rasp
Olivenolie
Fedtnet
Salt, peber
 
Spidskål:
1 spidskål
1 dl hakket bacon
Stødt muskatnød
Timian
1 dl hakket skalotteløg
Smør
 
Skorzonerrod:
3 skorzonerrødder
Klaret smør
Vand
Mælk
Citronsaft
 
Artiskok:
2-3 store artiskokker
½ citron
1 laurbærblad
1 tsk korianderkorn
Stjerneanis
Timian
Klaret smør
 
Morkelsauce:
½ flaske rødvin,
100 g bacon
2 spsk hakket skalotte­løg
½ l grise fond
5-10 morkler
 
Desuden:
1 skorzonerrod
Vindruekerneolie
Kartofler
Klaret smør

* Tilberedning 
Kanintimbale:
Udben kaninryggen uden at dele den (kan godt være lidt svært).
Lav en "fars" med tomater, oliven og rasp.
Smag til med salt og peber.
Læg "farsen" på den udbenede kaninryg, rul kødet omkring og pak timbalen godt ind i fedtnettet.
Brun timbalen godt på en pande på alle sider i 5 min og bag den færdig i ovnen ved 180 ºC i 10-15 min.
 
Spidskål:
Del kålen i kvarte og skær stokken fra.
Skær kålen i 1 cm brede strimler og blancher dem l minut.
Pres spidskålen fri for vand.
Sauter bacon og løg, tilsæt kål, muskatnød, timian og en lille klat koldt smør.
 
Skorzonerrod:
Skræl skorzonerrødderne, kog dem møre i halvt vand og mælk til­sat salt og citronsaft. 

Skyl rødderne i koldt vand og skær dem igennem på langs og derefter i stave på skrå. 

Sauter i klaret smør.
 
Artiskok:
Tourner artiskokkerne, til der kun er bund og "skæg" tilbage.
Kog dem møre, ca. 30 minutter, med vand og øvrige ingredienser undtagen det klarede smør.
Fjern skægget, skær artiskokbundene i trekanter (som pizza...) og svits dem let i klaret smør.
 
Morkelsauce: Reducer rødvinen med alle ingredienser undtagen morkler.
Smag på den undervejs, så den ikke bliver for kraftig!
Tilsæt morkler og smag til med salt og peber.
 
Tourner kartoflerne og kog dem 5 minutter i saltet vand.
Steg dem færdige på en varm pande i klaret smør.
Skræl skorzonerroden i tynde strimler på langs med en tyndskræller og fritér strim­lerne let gyldne i vindruekerneolie.       .
 
Anretning:
Anret spidskålen midt på 4 tallerkener.
Skær kanintimbalen i ca. 1½ cm tykke skiver og anret på spidskålen.
Top med friteret skorzonerrod og anret artiskok, kartoffel og skorzonerrod i periferien sammen med saucen.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 1.949 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her