Logo

Grillet lam med salat og bønner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillet lam med salat og bønner


En dejlig sommerlig menu, hvor du kan lave både den kolde suppe og salaten klar, inden gæsterne kommer. Desserten kan fx være en kærnemælksfromage med sommerbær.

Arbejdstid: 30 min. + tid til optænding. Marinering: 2-3 timer. Koge-/grilltid ca. 30 min. 4 personer

 

# Ingredienser til Grillet lam med salat og bønner:

600 g lammemørbrad

Marinade: 1 citron

2 fed hvidløg

2 tsk groft salt

friskkværnet peber

lidt olie til grillen

 

Salat:

1 kg nye kartofler

250 g grønne bønner

1 grønt salathoved

1 bundt forårsløg

2-3 spsk ekstra olie

1 bundt bredbladet persille

1 spsk citronsaft

Tilbehør: citron

*

Sådan laves Grillet lam med salat og bønner:

Afpuds kødet for sener og læg det i en frysepose med citronsaft, knust hvidløg, salt og peber. Luk posen og lad kødet marinere i 2-3 timer i køleskabet.

 

Skrub kartoflerne rene og kog dem 15-20 min. i velsaltet vand, til de er tilpas møre.

Rens bønnerne og kog dem med kartoflerne de sidste 3-4 min.

Hæld vandet fra, skyl med koldt vand og lad dem dryppe af.

 

SKÆR de kogte kartofler i både.

Bland dem med salatblade, bønner, fintsnittet forårsløg og en dressing af olie, persille og citronsaft.

Smag til med salt og peber.

 

Tænd grillen mindst ½ time før brug.

Overfladen på grillkullene skal være grå og alle flammerne væk, før man kan grille.

 

Pensl grillristen med olie.

Dup kødet tørt med køkkenrulle, pensl med olie og læg det på den varme grill.

Steg ved høj varme, til kødet er brunet på alle sider.

Ryk risten op og steg videre i 4-5 min., til kødet er svagt rosa.

 

Server kødet med salat og citronbåde.

 

Forretten kan fx være Kold agurkesuppe med rejer

og desserten Kærnemælksfromage med bær - sommerbær.  

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.330 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her