Logo

Hindbærmousse med crumble og chokoladebær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hindbærmousse med crumble og chokoladebær 


En lille let mousse som afslutning på en god middag er der altid plads til. Chokolademousse er det klassiske valg, men hindbærmousse er de senere år ved at komme op på højde i dessert-popularitet med moussen med chokolade. 

4 portioner

 

# Crumble - ingredienser:

40 g smør
40 g hvedemel
40 g brun farin
30 g mandler (blendet)
4 tsk kakao (ikke sødet)

 

Hindbærmousse - ingredienser:

200 g hindbær
1 tsk ren vaniljepulver
1 citron skallen af
70 g flormelis
2,5 dl piskefløde
2 blade husblas
70 g skyr

*

 

Sådan laver du crumble:

Forvarm ovnen til 150 °C.

Blend mandlerne til mel.

Derefter skal du smuldre (eller crumble) alle ingredienserne godt sammen.

 

Tag en bageplade.

Læg bagepapir ud over den og fordel den smuldrede crumblemasse ud over den.

Bag crumblen i 15 minutter.

Tag bagepladen ud af ovnen og køl crumblen af.

 

Sådan laver du hindbærmousse:

Opblød husblas ca. 10 minutter i koldt vand.

Bland hindbær, vanilje, citronskal og flormelis sammen i en gryde.

Giv det et kort opkog af cirka 5 minutters varighed.

Vrid de 2 blade husblas og kom den op i den varme hindbærsauce.

Rør, indtil husblassen er opløst.

Ønsker du en hindbærmousse uden kerner, kan du køre massen igennem en si.

Køl hindbærblandingen af.

 

Pisk piskefløden til den har en cremet konsistens.

Derefter tilsættes skyr.

Bland den ind i den let piskede flødeskum. 

Vend forsigtigt den afkølede hindbærblanding i flødeskummet.

 

Strø den ligeledes afkølede crumble ned i bunden af 4 velegnede glas eller skåle.

Glas er at foretrække - synet af den fine lyserøde hindbærmousse er en del af attraktionen.

Gem lidt af crumblen til anretningen.

Derefter skal desserten et par timer ind i køleskabet.

 

Når hindbærmoussen skal serveres, kan du med let hånd drysse det sidste crumble ud over moussen.

 

Resten af pynten er op til dig selv. Et fint grønt mynteblad eller et friskt hindbær.

Et drys chokolade er også en god idé.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 7.125 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her