Fromage er en rigtig dejlig dessert, der kan tilberedes i
forvejen, så der er lidt lækkert til om aftenen.
Arbejdstid: 15 min. Koge/stegetid: 2 min. Ikke fryse-egnet.
(1 person)
#
100 g hindbær
100 g yoghurt
Multisød efter smag
1 blad husblas
*
Giv hindbærrene et opkog, hvis de er frosne. Blend hindbær
og yoghurt sammen og smag til med Mutisød.
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min. og knug
væden fra.
Smelt den opblødte husblas over vandbad eller i en mikroovn.
Tilsæt hindbærblandingen og stil fromagen koldt, til den er
stivnet.
Pynt med et par hindbær.
TIPS: Byt hindbær ud med jordbær eller brombær
Kalorier | | 171 kcal |
Protein | 10 g | (23 %) |
Kulhydrat | 12 g | (34 %) |
Fedt | 8g | (43%) |
Kostfibre | 4g | |
ALTERNATIV (hvis du ikke er vægtforskrækket):
#
300 g friske eller
frosne hindbær
100 g sukker
1 tsk Vanila (vaniljesukker)
4 blade husblas
2½ dl piskefløde, pisket til skum
*
10 store bær pilles fra til pynt.
Resten af bærrene
drysses med sukker og Vanila og stilles til saftning.
Husblasen udblødes i
koldt vand, tages op, smeltes over damp og røres i frugten.
Når saften begynder
at blive jævn, blandes frugten forsigtigt i flødeskummet.
Fromagen hældes op
og pyntes med bær.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin