Logo

Couscous med grønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Couscous med grønsager

 

Lav denne hurtige og magre ret til frokost eller som tilbehør til en hovedret. Et spændende alternativ til pasta og ris. Magert • Couscous indeholder intet kolesterol • Gulerødder indeholder betakarotin, som er nødvendigt for øjnene og synet.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Couscous med grønsager

2 store gulerødder

1 løg

2 fed hvidløg

6 forårsløg

1 tsk frisk reven ingefær

½ tsk friskkværnet peber

1,2 l grønsags- eller hønsebouillon

5 dl couscous

 

* Fremgangsmåde:

1 Skræl gulerødderne og skær dem i små tern, ca. ¼ cm på hver led.

Pil og hak løg og hvidløg fint. Skær forårsløgene i tynde skiver.

 

2 Læg gulerødder, løg, hvidløg, forårsløg, ingefær og peber i en gryde.

Hæld bouillonen på og bring det i kog.

Hæld couscousen i lidt ad gangen under omrøring.

 

3 Bring det i kog og dæmp varmen.

Lad det simre i 5 min.

 

4 Tag gryden fra varmen og lad den stå i 5 min, til væsken er absorberet.

Rør rundt med en gaffel inden servering.

 

Tips & råd

 

Couscous med grønsager

En mirepoix er en blanding af fint ternede gulerødder, løg, selleri og urter.

Terningerne skal være lige store og lette at koge på kort tid.

 

Couscous er en slags pasta lavet af durumhvede. Couscous kan serveres varmt eller koldt med en urtedressing i en salat, eller sødet med fx appelsinjuice i en dessert.

 

MIKROOVNSTIPS

Forbered grønsagerne som opskriften anviser. Læg grønsagerne i en mikro-egnet skål og hæld bouillonen over. Læg låg på. Sæt ind i mikroovnen og varm på høj effekt i 3-4 min, til bouillonen koger. Tilsæt couscoussen under omrøring og kog i mikroovnen i 5 min.

Tag skålen ud og lad den stå i 5 min. inden låget tages af.

Rør couscoussen luftig med en gaffel.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 315 = kJ 1323

Kulhydrat 61 g Protein 11 g Fedt 3 g (9%) Fibre 2 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.438 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her