1 appelsin
150 g flødeost naturel
1 spsk flormelis
1 spsk kirsebærbrændevin
250 g hindbær
Striml en del af appelsinskallen med et juliennejern og riv resten af skallen med et rivejern. Pres saften af appelsinen. Pisk flødeosten sammen med saften, den revne appelsinskal, flormelis samt spiritus til en glat creme. Skyl hindbærrene og lad dem dryppe af. Fordel hindbærrene i to portionsglas og hæld ostecremen over og pynt med den strimlede appelsinskal.