Logo

Jordbær i hyldeblomstgelé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jordbær i hyldeblomstgelé

 

Det gælder om at nyde hyldeblomsterne i deres korte sæson, der som regel kun varer et par uger. Her får du en spændende opskrift

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 5 min. Køletid: 3 timer

 

#

5 blade husblas

3 skærme hyldeblomster (eller 3 spsk tørrede hyldeblomster)

½ citron (øko)

50 g sukker

2½ dl vand

1 dl hvidvin

500 g jordbær

*

Udblød husblassen i koldt vand.

 

Læg hyldeblomstskærmene i en gryde sammen med citronskiver, sukker og vand.

Giv det et opkog, og lad det simre i 5 min. - til sukkeret er opløst.

Tilsæt hvidvin, og si lagen over i en skål.

 

Knug vandet af husblassen, og smelt den i den varme hyldeblomstlage.

 

Rens jordbærrene, tør dem grundigt, nip dem, og skær dem i halve eller kvarte.

Fyld 4 glas med jordbær, og hæld geleen over.

Stil desserterne i køleskab, til de er stivnet.

 

TIPS: Du kan også bruge koncentreret hyldeblomstsaft. Giv da sukker, citronskal, citronsaft og vand et opkog, og smag til med saft.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.013 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her