Logo

Æblekage med krydderier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æblekage med krydderier

Lav denne krydrede æblekage med gode, danske æbler, når det er æbletid i Danmark. Brug helst friskstødte krydderier til kagen. Æblerne kan være Elstar, Aroma, Cox's Orange eller Ingrid Marie æbler.
Når man skal fylde kagen i formen, tror man ikke på, at der skal så mange æbler i kagen. Men det skal der! Kagen holder fint et par dage og smager næsten bedre, dagen efter den er bagt.


1 ½ dl mild olie fx raps
1 dl yoghurt, A38 eller andet surmælksprodukt
275 g sukker
150 g brun farin
korn af ½ stang vanilie
100 g valnødde-, pecannødde- eller hasselnøddekerner
275 g hvedemel
1 spsk bagepulver
1 spsk kanel
¼ tsk stødt kardemomme
¼ tsk nelliker
¼ tsk tørret knust ingefær
4 æg

¾ kg æbler, i små tern



Tænd ovnen på 175°C .
Rør olie, yoghurt, sukker, farin og vanille grundigt igennem.

Hak nøddekerner fint fx i en foodprocessor.

Sigt hvedemel, krydderier og bagepulver sammen.

Smør en springform med smør og drys den med lidt af de hakkede nødder.
Pisk æg i sukkerblandingen, et ad gangen skiftevis med melblandingen.

Vend resten af de hakkede nødder i dejen. Hæld lidt dej i springformen, dernæst et lag æbler, så igen dej.

Forsæt til formen er fyldt - Æbler øverst.

Sæt kagen i ovnen ca. 1 time eller til en kniv stukket i kagen og trukket ud, kommer ud uden dej på.

Tips: Kagen kan også deles i to forme og bages i lidt kortere tid.

Kagen kan udmærket fryses.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.693 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her