I Den store Jule- og Nytårs-bagedyst 2015 skulle deltagerne
som den hemmelige udfordring bage denne kanel-stjerne med masser af kanelremonce,
der formes som en smuk stjerne. Her er opskriften på den fine kage, der gør sig
godt til kaffen i denne kolde tid.
Tilberedningstid: 2 timer, 1 kage à 8 portioner.
# Ingredienser
Brøddej:
450 g hvedemel
70 g sukker
35 g gær
18 cl sødmælk
30 g smør
2 æggeblommer
5 g salt
Remonce:
200 g blødt smør
100 g brun farin
100 g sukker
3 tsk kanel
Pensling:
1 æg
1 knivspids salt
*
Fremgangsmåde
Brøddej:
1. Bland mel og sukker i en røreskål. Smuldr gæren heri.
Lun mælken, tilsæt salt og smør og lad smørret smelte.
Tilsæt mælkeblandingen og de to æggeblommer til
melblandingen og ælt dejen på røremaskinen i cirka 10 minutter.
2. Del dejen i fire stykker og form dem til kugler.
Drys dem let med mel, og lad dem hvile under et viskestykke
i cirka 45 minutter.
Remonce:
3. Bland alle ingredienserne.
Opbygning:
4. Rul hver dejkugle ud til en pandekage på cirka 20 centimeter.
Når den sidste er lavet, og den første har hvilet lidt,
rulles denne yderligere ud, til en diameter på min 25 centimeter (diameter som
en middagstallerken).
5. Placer 'pandekagen' på et stykke bagepapir på en
bradepande, der vender bunden opad. Smør ⅓ af remoncen på og smør det ud i en
diameter på knap 25 centimeter.
6. Rul pandekage nummer 2 ud til min 25 centimeter, læg den
ovenpå og smør ⅓ af remoncen på samme måde som den forrige.
7. Rul pandekager nummer 3 ud til min 25 centimeter, læg den
ovenpå og smør den sidste ⅓ af remoncen på i knap 25 centimeter.
Udrul nu den sidste bund til min 25 centimer og læg den
ovenpå de øvrige.
8. Læg en middagstallerken ovenpå og skær hele vejen rundt,
så du får en helt rund kage.
9. Stil nu et drikkeglas med bunden opad præcis midt på
kagen.
Lav, med en kniv, et snit fra glasset og ud til kanten;
klokken 12, klokken 3, klokken 6 og klokken 9.
Der er nu 4 'vinger' som hver skal deles til 4 vinger, så
der i alt bliver 16 'vinger'.
10. Løft to nabovinger og vrid dem væk fra hinanden, 1 ¼
omgang, og pres vingerne sammen, bund mod bund, så dejen hæfter godt sammen i
spidsen.
11. Lad stjernen hvile under et viskestykke i 1-1,5 time og
vælg en af disse bagninger:
A. Pensl den og bag den i en springform, så mest muligt
remonce forbliver ved kagen og så får den ca. 20-25 min ved 180 grader.
B. Pensl den og bag den ved 200 °C i 15-20 minutter (Stil
også en bradepande nederst i ovnen til at opfange det remonce, der evt. løber
fra brødet).
Den skulle gerne se således ud: