Her får du opskriften på en sprød og lækker kål-salat som
kan laves med alle typer af kål! Det er en rigtig god og nem vintersalat som
hurtigt kan bakses sammen på de travle hverdage.
2 pers. Arbejdstid: 15 minutter
# Det skal du bruge:
Et kvart kålhoved, fx hvidkål, spidskål, grønkål
2 røde æbler
5-6 stilke bredbladet persille eller to gode håndfulde
En håndfuld mandler
2 spsk soyasauce
Vinaigrette:
4 spsk olie
3 spsk æblecidereddike/hvid balsamico
Lidt salt
1-2 tsk honning
1 tsk dijonsennep
* Fremgangsmåde:
1) Snit kålen så fint som muligt
2) Skær æblerne i tynde skiver eller tern, alt efter smag
3) Hak persillen groft
4) Rist mandlerne af på en tør pande indtil de tager farve,
tilsæt her soyaen og tag af varmen (det bruser op, så husk at vende mandlerne
mens soyaen damper af!)
5) Bland kål, æble og persille i en skål, lav nedenstående
vinaigrette og drys mandlerne ovenpå (hak dem eventuelt i mindre stykker)
Vinaigrette:
1) Ryst eller rør alle ingredienserne sammen og smag til med
evt. mere sødme, syre eller salt