8 personer - Genial til buffet, men af hensyn til forarbejdet nok ikke til mere end 60 personer. Skal laves dagen i forvejen og kan lunes før servering.
Dej:
150 g hvedemel
60 g smør
1 tsk salt
lidt koldt vand
Fyld:
3 mellemstore kartofler
75 g hytteost
½ bdt purløg
2 store æg
50 g reven emmentaler
salt og peber
Kom hvedemel og smør i en foodprocessor og blend, til det ligner reven ost.
Tilsæt salt.
Kom vandet i lidt ad gangen, til dejen danner en fast klump, der lægges på meldrysset bord og rulles tyndt ud.
Smør en tærteform på ca. 22 cm i diameter og for den med dejen.
Skræl kartoflerne og riv dem groft.
Hvis der laves mange, kommes de i en gryde med koldt vand tilsat en halv usprøjtet citron.
Riv osten fint og klip purløget i små stykker.
Bland alle ingredienserne til fyldet i en skål og fordel det i tærteformene.
Bages ved 190º i ca. 25 minutter, til overfladen er fast.
Kan evt. få ekstra fem minutter ved lidt højere varme for at få en pænere sprød overflade.
Tærterne kan laves i god tid og fryses.