400 g rødtungefilet
200 g lyssej og/eller kulmule
1 æggehvide
4 porre
1 dl hvidvin
salt og peber
½ sellerihoved/knold
2 dl fiskefond (evt. 2 dl vand og ⅓ bouillonterning)
1,5 dl fløde
½ bdt basilikum
Mousse:
Lyssejen eller kulmulen skæres i mindre stykker og blendes i en foodprocessor sammen med basilikumblade og salt.
Tilsæt derefter æggehvide og fløde i nævnte rækkefølge - lidt ad gangen, så moussen ikke skiller og indtil moussen har en cremet konsistens.
Rødtungefilet:
Fordel moussen på filetterne (store filetter skæres i kvarte) og læg dem i et ovnfast fad og tilsæt fiskefond og hvidvin.
Overdæk med alufolie og bag dem i ovnen i ca. 15 min v. 180°C.
Sauce:
Hæld væden fra fisken op i en gryde.
Tilsæt evt. lidt fløde og lad den koge ind til det halve.
Smag til med salt og lidt citron.
Ristede porrer:
Halver porrerne i 2 stykker og del dem på langs.
Steges i lidt olie på en pande indtil de er gyldne. Krydres med salt.
Ekstra tilbehør:
Selleripuré/mousse: ½ sellerihoved skæres i tern og koges møre i vand tilsat salt og saft af en ½ citron.
I en anden gryde varmes 2 dl fløde, 1 fed hvidløg og et kvist timian.
De møre selleri blendes og den sigtede fløde tilsættes indtil moussen får den rette konsistens.
Må ikke være for tynd. Smages til med salt og peber.
Server retten med nye danske kartofler