4 store porrer
salt og peber
smør eller margarine
3 spsk hvedemel
1 dl fløde
4 spsk reven mild ost
3 spsk rasp
1 portion Fars af flæskekød (se Tillæg) lavet af:
- 500 g flæskekød hakket,
- 1 løg,
- 80 g rasp,
- 3 dl danskvand,
- 2 æg,
- 1 bouillontern,
- salt og peber
Tilbehør: kogte kartofler eller brød,
strimlet icebergsalat i Sennepsmarinade - se Tillæg.
*
Rens porrerne og tag så meget af det grønne med som muligt.
Kog dem 10 minutter i letsaltet vand og lad dem dryppe godt af.
Læg porrerne side om side i stort, velsmurt ildfast fad og bred farsen over dem.
Dæk med låg eller alufolie og stil fadet ind i en 225°C varm ovn i 40-50 minutter.
Bag imens 1½ spsk smør eller margarine af med hvedemel og spæd med ca. 1 dl kogevand fra porrerne samt den væde, der har samlet sig i fadet.
Tilsæt peber og om nødvendigt salt og lad det koge godt igennem.
Rør fløden i og hæld saucen over fadets indhold.
Drys med reven ost og rasp og fordel lidt smør eller margarine på overfladen.
Gratiner retten 10 minutter ved 250°C - og server den med kogte kartofler eller brød samt salat til.