Logo

Mørbradwok Orientalsk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbradwok Orientalsk

 

Denne wokret får sit orientalske touch af krydringen - både ingefær og hoisinsauce indgår!

Succes til festen

• Svinekød indeholder værdifuldt protein og B-vitamin.

• Peberfrugter er rene C-vitaminbomber.

Forberedelse 15 min. + marinering. Tilberedning 15 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Mørbradwok Orientalsk:

1 spsk kinesisk soya

1 tsk stødt ingefær

tsk cayennepeber

½ tsk friskkværnet sort peber

400 g mørbrad

2 løg

1 rød, 1 gul og 1 grøn peberfrugt

1 tsk sesamolie

2 dl hønsebouillon eller fond

3 spsk hoisinsauce (eller chilisauce)

1 spsk maizenamel

 

* Fremgangsmåde:

1 Bland soya, ingefær, cayenne- og sort peber i en skål.

Striml mørbraden og vend den i blandingen.

Lad det hele trække koldt ca. 15 min.

 

2 Pil og hak løgene.

Rens peberfrugterne og striml dem.

 

3 Opvarm olien i en wok eller på en stor stegepande.

Læg løg og peberfrugt på.

Steg hastigt under omrøring ca. 5 min.

 

4 Tag kødet op af marinaden og tør det let med køkkenrulle.

Steg kødet sammen med grønsagerne til det er gennemstegt.

 

5 Bland bouillon, hoisinsauce og Maizena i en skål.

Hæld blandingen i wok'en under omrøring.

Lad væsken lige jævne og blive varm. Server straks.

 

6 Giv kogte ris, råris eller vildris og en salat til.

Det er også godt med et brød til, så du kan få den lækre sauce op.

 

Tips & råd

 

Mørbradwok Orientalsk

Det er lettere at strimle kødet hvis det først har ligget i fryseren ca. 30 min.

Brug en skarp kniv og skær tværs over muskeltrådene.

 

Der findes masser af forskellige asiatiske saucer og ingredienser i de almindelige supermarkeder. Botaniser blandt hylderne og prøv nye smagskombinationer.

Kan du ikke finde fx hoisinsauce så brug chilisauce i stedet. Det giver en anden smag, men er mindst lige så lækkert.

 

PR PORTION: Kalorier 191 = Kilojoule 799 Kulhydrat 7 g Protein 24 g Fedt 8 g Fibre 2 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.416 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her