Logo

Mørbrad i fad MED haricots verts

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbrad i fad MED haricots verts

Mørbrad:

1 svinemørbrad (ca. 500 g)

10 g smør

½ tsk groft salt

friskkværnet peber

Sauce:

1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g)

450 g champignoner i kvarte

1 finthakket løg (ca. 75 g)

125 g fintstrimlet kalkunbacon

2 små fed knust hvidløg

½ tsk groft salt

½ tsk cayennepeber

5 dl hvidløgssauce (se Tillæg: Hvidløgssauce 6% - grundopskrift)

Tilbehør:

320 g parboiled ris

400 g dampede haricots verts

 

Mørbrad: Afpuds mørbraden for sener og hinder og skær den ud i bøffer.

Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og steg mørbradbøfferne ved jævn varme ca. 2 min. på hver side.

Tag dem af panden og drys med salt og peber. Hold dem varme.

 

Sauce: Hæld tomaterne i en sigte.

Svits champignon, løg, bacon og hvidløg i panden i ca. 3 min.

Kom de afdryppede tomater, mørbradbøffer, salt og peber i champignonblandingen og hæld saucen ved.

Lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 20 min. Smag til.

 

Ved serveringen: Anret sauce og bøffer i et varmt fad og server sammen med ris og haricots verts.

 

Tips: Server med nye bagte kartofler og grønne blomkålshoveder vendt i olivenolie og groft salt.

 

Tips: Enkel hvidløgssauce af en almindelig opbagt sauce:
Smelt 50 g margarine, pisk 3 spsk hvedemel i, tilsæt langsomt 5 dl mælk
Pres et fed hvidløg i saucen, og hak noget purløg, persille eller hvad du har af krydderurter og smid i.

Fryseegnet: Nej.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.474 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her