Logo

Lammekølle med rødbedetzatziki og Italiensk dessertkage med mandler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammekølle med rødbedetzatziki og Italiensk dessertkage med mandler

 

Lammekød og tzatziki er altid godt sammen – specielt også når det er rødbedetzatziki. Her med Perlespeltsalat til. Og desserten: Til en god middag hører sig også en lækker italiensk dessert. Italienerne kan andet og mere end at lave pasta, pizza og kaffe, de er nemlig mestre i at lave kager...

Arbejdstid: 45 min. Stege/kogetid: ca. 1 time og 30 min. Kødet er fryseegnet. 4 personer

 

Lammekølle med rødbedetzatziki og perlespelt

#

1 lammekølle (uden nøgleben)

salt og friskkværnet peber

 

Rødbedetzatziki:

500 g rødbeder (skrællede, revne)

400 g græsk yoghurt

2 fed hvidløg (knust)

 

Perlespeltsalat:

2 dl perlespelt (eller forkogte, hele korn)

3 dl vand

½ tsk groft salt

2 spsk rødløg (hakkede)

2 spsk olie

1 spsk citronsaft

2 store håndfulde bredbladet persille (hakket)

salt og peber

Tilbehør: citron

Pynt: bredbladet persille

*

 

Krydr lammekøllen med salt og peber og brun den i ovnen i ca. 15 min. ved 250 °C.

Skru ovnen ned til 175 °C og steg ca. 1 time og 15 min.

 

RØDBEDETZATZIKI: Bland yoghurt med hvidløg, krydr med salt og peber og vend sammen med rødbede.

 

PERLESPELTSALAT: Skyl speltkernerne i koldt vand.

Kog dem ca. 20 min. i letsaltet vand, til de er møre.

Lad dem dryppe af og blive kolde.

Bland med løg, olie, citronsaft og persille og smag til med salt og peber.

 

Der er flere måder at udskære en lammekølle på: Hold fx fast i skankebenet og læg køllen med den runde muskel opad.

Skær vandrette skiver parallelt med benet.

På denne måde få du store skiver, der bliver mindre og mindre gennemstegte, jo tættere du kommer ind til lårbenet.

Server lammekøllen med de to salater.

 

Italiensk dessertkage med mandler

Arbejdstid: 30 min. Hviletid: et par timer Ikke fryseegnet. (12-14 stykker)

 

#

100 g tvebakker

100 g amaretti (italienske makroner)

100 g smør (smeltet)

5 blade husblas

1 usprøjtet citron (saft)

3 pasteuriserede æggeblommer

125 g brun farin

300 g mascarpone (italiensk flødeost)

300 g kvark eller fromage frais

½ stang vanilje

3 pasteuriserede æggehvider (stiftpiskede)

Pynt: ca. 75 g mandelflager

*

 

Knus tvebakker og amaretti.

Bland dem med smeltet smør.

Læg dem i bunden af en springform eller en lagkagering (ca. 25 cm i diameter).

Læg husblassen i koldt vand i 2-3 min.

Knug vandet ud og smelt husblassen sammen med citronsaft i en skål over vandbad.

Pisk æggeblommer skummende med brun farin.

Rør mascarponen sammen med kvark.

Flæk vanilje-stangen og kom kornene i osteblandingen.

Rør den smeltede husblas i blandingen i en tynd stråle.

Vend æggeskummet og derefter de piskede æggehvider i.

Hæld cremen i springformen og lad kagen stivne et par timer i køleskab.

Pynt med mandelflager.


Se flere 2-retters menuer her

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.184 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her