Kogetid i trykkoger: 20 min.
# Ingredienser
1 lammebov på ca. 1 kg
2 spsk smør eller margarine
3 spsk byggryn
1 spsk groft salt
2 tsk groftknuste peberkorn
1½ l vand
¼ selleri i terninger
3 gulerødder i terninger
2 porrer i skiver
1 lille blomkålshoved i buketter
250 g ærter
1 bdt hakket persille
* Tilberedning
Skær kødet fra benene og skær det i mundrette stykker.
Brun kød og ben i trykkogeren i fedtstoffet.
Tilsæt gryn, salt, peber og vand.
Læg låg på gryden og bring den på tryk i 15 min.
Tag hurtigt trykket af gryden, fjern lammebenet og tilsæt alle grønsagerne undtagen ærterne.
Lad suppen koge endnu 5 min. under tryk.
Kom ærterne i lige inden suppen serveres, de skal blot varmes heri.
Drys rigeligt med persille over ved serveringen.
Tips: Suppen kan tilsættes ½ dl tør sherry lige inden den serveres.