Logo

Kyllingefrikassé med zucchini, tomat og basilikum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingefrikassé med zucchini, tomat og basilikum

 

Frikassé er en lys stuvning, som kan laves med forskelligt kød og grønsager. Denne lette opskrift er med kylling, tomater, squash og skalotteløg

4 personer. Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 1 dag.

 

# Ingredienser:

1 økologisk kylling

1 suppevisk, fx gulerod, porre, selleri, løg, timian, laurbær, rosmarin - hvad du lige har i køleskabet.

20 små tomater med stilk

250 g skalotteløg eller store perleløg

2 zucchini/squash

4 dl fløde

1 dl cremefraiche

2 æggeblommer

salt og peber

citronsaft

1 bdt. frisk basilikum

*

Snør kyllingen op.

Læg den evt. i en lage bestående af 300 g salt opløst i 5 l vand natten over.

Sørg for, at kræet er dækket af lagen, hvis du vælger at lægge kyllingen i lage, skal du skylle den dagen efter, inden du tilbereder den.

 

Læg kyllingen i en gryde med koldt vand med suppevisken (fx gulerod, porre, selleri, løg, timian, laurbær, rosmarin - Hvad du lige har i køleskabet), sæt den over varmen og bring den i kog.

Skru ned for varmen og fjern alt skum.

Lad kyllingen simre i ca. 45 minutter.

Sluk for varmen og lad kyllingen trække i kogelagen i ca. 1 time

 

Tag den herefter op (gem lagen) og pil forsigtigt kødet af ben og skrog og befri det samtidig for skind og ben

Pil kødet i mundrette stykker og hold dem lune.

 

Skyl tomatstilkene og kom dem ned i suppen sammen med ben, skrog og skind.

Kog suppen ind til ca. 1 l og sigt den.

Pil løgene, flæk zucchinierne og skrab kernerne ud.

 

Skær zucchinierne i skrå stykker, kom dem i den sigtede suppe sammen med løg.

Kog dem, til de netop er møre, og tag dem så op.

 

Kog de 4 dl fløde ind til det halve og kom herefter kyllingesuppen i.

Vend kødet og grønsagerne i.

 

Rør cremefraiche op med æggeblommer og kom det i gryden med fløde og suppe.

Varm frikasséen omhyggeligt igennem, uden at den kommer i kog.

Smag til med salt og peber og juster smagen med citronsaft

Anret frikasséen i et varmt fad

 

Skyl og hak basilikumbladene, halver stilktomaterne og kom begge dele over

 

Kyllingefrikassé med zucchini, tomat og basilikum

TIPS: Skalotteløg (Allium cepa var. aggregatum) er en varietet af planten kepaløg og anvendes som grønsag. De har en lidt mildere smag end almindelige løg. Anvendes ofte i gryderetter, tomatretter (fx tomatsalat), mv.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.685 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her