Logo

Salat med kylling, fennikel og jordbær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Salat med kylling, fennikel og jordbær


Let, anderledes og spændende aftensmad. Kødet bliver ekstra saftigt, når du marinerer det natten over

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 30 min. Stegetid. 12 min.

 

#

250-300 g kyllingebryst

1 økologisk citron

2 spsk olie

1 spsk friskhakket oregano

 

Salat:

1 fennikel

150 g jordbær

1-2 hoveder hjertesalat

30 g mandler

30 g fetaost

 

Dressing:

1 spsk citronsaft

2-3 spsk olie

salt og friskkværnet sort peber

*

 

Rids kyllingebrysterne på kryds og tværs med en skarp kniv, og læg dem i en frysepose.

Tilsæt 1-2 tsk fintrevet citronskal, 1 spsk citronsaft, olie, oregano, salt og peber.

Luk posen, og vend den rundt, så marinaden fordeler sig.

Læg posen i køleskabet i 3-12 timer.

 

Rens fennikelknolden, halver den og skær stokken ud.

Skær fennikel i papirtynde skiver med en skarp kniv eller på en mandolin.

Læg dem i en skål med isvand i 10-15 min.

 

Rens jordbærrene, og skær dem i kvarte, eller skiver.

Del salaten i blade, skyl dem, og slyng dem tørre.

Rist mandlerne på en tør pande, og skær dem i flager, eller hak dem groft.

 

Steg kyllingestykkerne på en varm grill, grillpande eller alm. pande i ca. 12 min. i alt.

Læg dem på en tallerken, dæk med stanniol og lad dem hvile i 5-10 min.

 

Pisk dressingen sammen.

Dryp fennikelskiverne godt af, og vend dem med salat, jordbær og dressing.

Anret på to tallerkener eller et fad.

Skær evt. kødet i skiver, og anret på salaten sammen med mandler, fetaost og friskkværnet peber.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.146 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her