Kalvekarbonader:
400 g hakket kalvekød
1 lille løg
1 æg
2 spsk kapers
6-8 sardeller (evt. benfri sild)
3 spsk hvedemel
15 g smør
1 spsk olie
1 citron
Spinatlasagne:
3 fed hvidløg
10 g smør
450 g frossen spinat
2 spsk hvedemel
2 dl letmælk
1 tsk olivenolie
¾ kg tomater
oregano
10-12 lasagneplader
50 g 30% ost
¾ kg mellemstore kartofler
1 spsk olivenolie
1 spsk herbes de provence krydderi
Sæt spinaten i køleskabet til optøning dagen før eller tø den evt. op i mikrobølgeovn.
Kalvekarbonader:
Bland hakket kalvekød med finthakket løg, æg, kapers og hakkede sardeller. Krydr med peber.
Lad farsen hvile mens tilbehøret tilberedes:
Vask og halver kartoflerne. Pensl med lidt olie og drys med provence krydderi, salt og peber.
Bag kartoflerne 35-45 min. ved 225 º, til de er møre.
Svits hakket hvidløg i smør og tilsæt optøet, knuget spinat.
Drys hvedemel i spinaten og tilsæt mælk. Lad det koge 2-3 min og krydr med salt og peber.
Pensl et ovnfast fad (et lasagnefad) med olivenolie. Skær skiver af tomat og læg dem i fadet, krydr med oregano, salt og peber. Læg herefter et tyndt lag spinatstuvning og så et lag lasagneplader . Fortsæt lagene og afslut med et lag spinatstuvning. Drys revet ost over og bag lasagnen sammen med kartoflerne, ca. 35-45 min til overfladen er lysebrun.
Form fire kalvekarbonader.
Vend dem i hvedemel og steg dem i smør og olie på panden ved middelvarme i ca. 5-7 min på hver side, til de er gennemstegte.
Pres citronsaft over.
Tips: Gem resten af sardellerne til kold kartoffelsalat med fintsnittede forårsløg eller porrer.