Logo

Kalvefrikassé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvefrikassé


Tilbered en lækker frikassé med kogt kalvekød. Det er skøn mad og en dejlig variation fra al den stegte mad, vi almindeligvis nyder.

Frikasséen er tilberedt med vintergrønsager: skorzonerrødder og gulerødder. Tag opskriften frem igen, når foråret kommer og brug grønne asparges og nye gulerødder. Til sommer vil det være lækkert med kantareller og spidskål.

Arbejdstid: 1½ time. Kogetid: 2 timer. Fryseegnet. 4-5 personer

 

#

1 kg kalvebov med ben (eller klump, bryst eller tykkam)

2 tsk groft salt

5 hele sorte peberkorn

1 laurbærblad

 

Suppeurter:

1 gulerod

1 løg

150 g knoldselleri

 

Endvidere:

1 bundt skorzonerrødder

1 citron

1 spsk hvedemel

400 g gulerødder

1 bundt frisk basilikum eller bredbladet persille

25 g smør

25 g hvedemel

evt. 1 dl fløde/piskefløde

salt og peber

 

Tilbehør: 1 kg kartofler

*

 

Læg kødet i en gryde med koldt vand, der går ca. 2 cm over kødet.

Lad det få et opkog ved svag varme.

Skum urenhederne af suppen og tilsæt salt.

Giv det et opkog og skum af igen.

Tilsæt krydderier og suppeurter og lad kødet simre til det er mørt 1½-2 timer.

 

Skræl skorzonerrødderne med en kartoffelskræller, del dem i mundrette stykker og læg dem straks i skål med vand blandet med saften af en halv citron og hvedemel.

Brug gummihandsker, da fingrene ellers let bliver misfarvede.

Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette stykker.

Skyl og hak basilikum eller persille.

 

Tag kødet op og hold det varmt.

Si suppen over i en ren gryde og kog gulerødder og skorzonerrødder møre, men sprøde i suppen 3-5 min.

Tag dem op og kog suppen ind til ca. ½ liter.

 

Lav en opbagning af smør og mel og tilsæt suppen lidt ad gangen.

Lad saucen koge igennem min. 10 min. og smag til med citronsaft, salt og peber.

Rund evt. af med fløde og tilsæt gulerødder, skorzonerrødder og hakket basilikum eller persille.

 

Skær kødet fra benet og skær det i skiver på tværs af kødtrådene.

Anret på et varmt fad og hæld stuvningen over.

Server med kogte kartofler.

 

TIPS: Brug de friske krydderurter, du har i køkkenet eller dem du bedst kan lide: fx timian, citrontimian, estragon, kørvel eller basilikum.


Kalvefrikassé



Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.082 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her