Kyllingen er krydret med en indisk krydderiblanding, der
hedder tandoori. Hvis du ikke har det, kan du bruge karry. Desserten er en
hjemmelavet karamel is med valnødder.
Indisk kylling med
gulerodssalat og ris
Arbejdstid: 40 min. Stege/kogetid: ca. 45 min. Kødet er Fryseegnet.
4 personer.
#
1 stor kylling (eller hane)
2 spsk olie
1½ spsk tandoori-krydderi
1 spsk salt
Gulerodssalat med yoghurt:
500 g gulerødder
2 fed hvidløg
en håndfuld bredbladet persille
3 dl yoghurt naturel
salt og friskkværnet peber
Tilbehør: grøn salat
kogte ris eller fladbrød (naan)
*
Parter kyllingen i 2 vingespidser, 2 over- og 2 underlår og 2 stykker bryst og gnid stykkerne med
olie og tandoori krydderi.
Læg dem i et ovnfast fad med bagepapir i bunden og krydr med
salt.
Sæt fadet i en 200 °C varm ovn og steg ca. 40 min., til lårene er
gennemstegte og skindet er godt gyldent.
Gulerodssalat: Skræl gulerødderne og riv dem groft.
Pil
hvidløgsfeddene og knus dem. Skyl persillen og hak den.
Bland yoghurten med hvidløg, persille og gulerod og smag til
med salt og peber.
Server den stegte kylling med gulerodssalat, grøn salat og
kogte ris eller indiske fladbrød.
Karamelis med
valnødder
Arbejdstid: ca. 35 min. Kogetid: ca. 5 min. Indfrysningstid:
3 timer. ca. 8 personer
Karamel:
75 g valnøddekerner
50 g sukker
1 dl piskefløde
1 knsp fint salt
Creme:
5 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
50 g sukker
4 dl piskefløde
Tilbehør:
3-4 appelsiner
*
Hak valnødderne groft.
Smelt sukker til gylden karamel på en pande.
Tilsæt piskefløde og kog op.
Tilsæt valnødder, kog et øjeblik og lad blandingen køle af.
Smag til med salt.
Pisk æggeblommerne og sukker til en tyk og luftig creme.
Det tager 5-8 min. med en håndmikser.
Pisk fløden til blødt skum.
Rør forsigtigt karamel blandingen i æggecremen og vend
flødeskum i.
Hæld iscremen i en randform og sæt den i fryseren min. 3
timer.
Dyp hurtigt formen i varmt vand, læg et fad over og vend
isen ud på fadet.
Sæt fadet i køleskabet ca. 20 min. så isen kan blive lidt
blød.
Skær evt. skrællen og den hvide hinde af appelsinerne og
skær frugtkødet ud mellem hinderne.
Læg dem omkring isen.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin