1 lille kogt skinke
1 flødeost med hvidløg
1 spsk sennep
3 spsk finthakkede krydderurter, f. eks. karse, estragon og persille
1 ½-2 plader optøet, udrullet butterdejsplader
1 æg
Skær 3 dybe lommer i skinken.
Rør hvidløgsosten med sennep og krydderurter og fyld det i lommerne. Fordel resten af ostefyldet over skinken og fold de udrullede butterdejsplader omkring med sammenføjningerne nedad.
Skær evt. resterende dej i strimler, der klæbes fast ovenpå skinken med sammenpisket æg.
Sæt skinken i en 175ºC varm ovn, til dejen er smuk gylden og gennembagt, ca. 30 minutter.
Ved serveringen skæres skinken i tynde skiver.
Flødestuvede champignoner og grøn salat gives til.