25 g smør
1 kg oksefilet
1 ½ dl vand
1 tsk groft salt
peber (friskkværnet)
½ tsk tørret salvie
Sauce:
3 dl stegesky fra fileten
1 dl persille
1 dl karse (Friskklippet)
3 dl cremefraiche 38%
peber (friskkværnet)
evt. saucemel
Lad smørret gyldne i en stegegryde.
Brun oksefileten 2 min. på hver side ( 4 min. i alt).
Hæld vand og krydderier ved.
Steg fileten ved svag varme og under låg ca. 15 min. på hver side
(30 min. i alt).
Skru evt. op for varmen et øjeblik, når oksefileten vendes.
Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur de sidste 10 min. af stegetiden.
Den skal være ca. 55ºC. Fileten er nu rosastegt.
Tag den op og lad den hvile tildækket i ca. 15 min.
Sauce:
Mål stegeskyen og tilsæt evt. vand.
Blend den med persille og karse et kort øjeblik.
Hæld den i en gryde og tilsæt cremefraiche.
Bring saucen i kog under stadig omrøring, og smag den til med peber.