1 svinetunge
salt
1 ds majs
1 rød og 1 grøn peberfrugt
500 g magert flæskefars
1 løg
80 g hvedemel eller rasp
1,5 dl fløde eller mælk
2 dl mineralvand
2 æg
1 knust bouillonterning
salt og peber
Tilbehør: Tomatsauce - se Tillæg, kogte kartofler
*
Hak løget fint og rør det i farsen med salt.
Rør hvedemel eller rasp i og spæd lidt efter lidt med væsken.
Rør kraftigt og længe.
Tilsæt æg og knust bouillonterning og rør et par minutter.
Rør salt og peber i og rør endnu 5 minutter.
Obs. Vær forsigtig med salt, da der anvendes bouillonterning i farsen.
Kog svinetungen godt mør i letsaltet vand - ca. 1½ time - og flå den.
Skær den i små terninger og bland dem sammen med de afdryppede majs og groft hakkede peberfrugter i farsen og fyld den i en velsmurt randformm eller anden form.
Læg smurt smørrebrødspapir og låg over og kog retten i vandbad i ovnen i 45-60 minutter.
Vend den ud på opvarmet fad og server tomatsauce og kogte kartofler til.
Tomatsauce
1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk smør eller margarine
salt og hvid peber
1 lille laurbærblad
1 knsp sukker
1 ds flåede tomater eller ca. 400 g friske, fuldmodne tomater
1 bouillonterning
2-3 spsk suppe eller kogevand fra kød, fisk eller grønsager
*
Hak løg og hvidløg og lad det snurre lidt i fedtstoffet uden at tage farve.
Tilsæt salt, peber, knust laurbærblad og sukker og lad det småsnurre 5 minutter, inden de itubrækkede tomater med væde kommes ved.
Bring det langsomt i kog, rør omhyggeligt og tilsæt bouillonterning og suppe.
Læg låg over og lad saucen koge ganske sagte i ca. ½, rør hyppigt.
Passér eller blend saucen og varm den igennem.
Tilsæt om nødvendigt lidt mere suppe og smag til med salt og peber.
Rør eventuelt 1 spsk smør eller margarine i den færdige sauce.