4 stk kyllingebryst uden ben
8 skiver schweizerost (Emmentaler eller Danskmester)
1 dåse Heinz "creamy" hønsekødsuppe (koncentreret)
- eller 5 dl hønsekødsuppe og 100 g flødeost
2,5 dl krydrede brød croutoner
50 g smeltet smør
Bryststykkerne deles i halve eller i tredjedele og arrangeres i et smurt ovnfast fad.
Skiver af ost lægges over.
Suppen fortyndes efter anvisning og hældes ved.
Bruges suppe og flødeost, varmes suppen op og osten tilsættes gradvist i klatter og piskes godt ind.
Croutonerne knuses og drysses over og til sidst dryppes smeltet smør
over det hele.
Bages i ovnen ved 200°C til kødet er gennemstegt og overfladen er gylden og sprød - 45-50 minutter.
Tips: Færdiglavede krydrede croutoner findes i et par udgaver i Danmark. Men lav dem evt. selv: Brød afskorpes og skæres i
små tern. De vædes akkurat med olivenolie, vendes i lidt knust hvidløg
og blandes efter smag med tørrede krydderurter - timian, oregano,
salvie for eksempel. Bages i ovnen ved 200°C til de er sprøde og
gyldne og drysses derefter med en anelse groft salt.