Når du har lyst til at spise kinesisk men har knapt med tid,
så er denne opskrift god. Den er både hurtig og meget enkel.
• Magert kød er en god proteinkilde • Chilifrugter
indeholder meget C-vitamin.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner
# Råvarer til Chiligryde kinesisk
600 g mørt, magert oksekød
1 stor gulerod
3 stilke blegselleri
2 små zucchini
1 stort løg eller 8 små perleløg
2-4 små røde chilifrugter
1 spsk raps- eller sesamolie
2-4 fed hvidløg
løse ris til servering
* Fremgangsmåde:
1 Afpuds kødet og skær det i strimler. Dup det tørt med
køkkenrulle.
2 Skræl guleroden og skær den i tændstiktynde strimler
(julienne).
Gør det samme med selleri og zucchini.
Pil løget og skær det i tynde ringe.
Snit chilien op og fjern kernerne.
Skær den i tynde ringe.
Hvis du vil have ekstra hed smag kan du lade kernerne sidde.
3 Opvarm olien i en wok eller en stor teflonpande med høje
sider.
Læg kødet i og brun det på alle sider 3-4 min.
4 Tilsæt gulerod, selleri, zucchini, løg, hvidløg og chili
og steg yderligere 3-5 min. til grønsagerne er møre, men stadig har
tyggemodstand.
Server straks med løse jasmin- eller basmatiris.
Tips & råd
Frisk chili indgår i denne opskrift, men kan erstattes med
tørret chili.
Tørret chili er meget koncentreret i smagen og skal bruges
varsomt.
De bedste løg til denne opskrift er små perleløg.
Rødløg eller salatløg er store løg som har en mild og fin
smag som passer godt til denne ret.
PR. PORTION: Energi: Kcal 269 = kJ 1129
Kulhydrat 9 g Protein 29 g Fedt 13 g (43%) Fibre 3 g