Dertil serveres 2 slags salat samt nybagte flute med revet
ost og krydderurter.
Disse kyllingelår smager virkelig godt. Kylling og barbecue
passer bare perfekt med hinanden, blandt andet fordi barbecuemarinaden giver en
let karamellisering, som bare smager som en drøm.
#
Ingredienser
1500 g kyllingelår (ca. 15 stk.)
½ portion barbecuesauce
*
Fremgangsmåde
Tilbered en halv portion barbecuesauce efter fremgangsmåden
nedenfor, og køl den af.
Kom kyllingelårene i en pose, og hæld halvdelen af
barbecuesaucen over.
Luk posen.
Stil kyllingelårene på køl i minimum 24 timer.
Vend posen en gang imellem, så marinaden bliver fordelt.
Forvarm en ovn på 180 °C varmluft.
Læg kyllingelårene på en bageplade med bagepapir.
Tilbered kyllingelårene i ovnen i 30 minutter.
Vend dem hvert 8.-10. minutter, og pensel med den resterende
barbecuemarinade.
Du kan nu vælge, om tilberedningen af kyllingelårene skal
forsætte i ovnen eller om de skal grilles.
I ovnen skal kyllingelårene have ca. 20 minutter mere –
fortsæt med at vende og pensle.
På grillen skal kyllingelårene have ca. 10 minutter
(indirekte varme) – vend og pensl med barbecuesauce et par gange.
Barbecuesauce
Hjemmelavede marinader er meget bedre end de marinader man
kan købe, og denne barbecuesauce er ingen undtagelse. Den passer rigtig godt
til både svinekød og kylling.
# Ingredienser
5 dl ketchup
2 dl brun farin
1 dl honning
1 dl Worcester/engelsk sauce
½ dl æbleeddike
½ dl olie
3 spsk soja
1 spsk dijonsennep
1 spsk paprika
2 fed presset hvidløg
*
Fremgangsmåde
Bland alle ingredienser i en gryde.
Opvarm saucen til kogepunktet, mens den røres rundt.
Den færdige barbecuesauce opbevares på køl i op til 14 dage.