Logo

- Skærtorsdag

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

- Skærtorsdag

Tomatgratinerede koteletter

smør eller margarine

1-2 løg

1 ds flåede tomater

¼ tsk tørret timian

¼ tsk rosenpaprika

peber og hvidløgssalt

1 bdt persille

4 store svinekoteletter

100 g reven Emmentaler

50 g reven parmesan

Tilbehør: Råstegte kartofler - se Tillæg, Grøn salat med banan - se nedenfor

Smelt 1 spsk smør eller margarine og lad det hakkede løg snurre heri uden at tage farve. Tilsæt de afdryppede tomater, timian og pa­prika.

Rør et par minutter og smag til med peber og hvidløgssalt.

Lad det snurre i 10-12 minutter.

Rør den hakkede persille i.

Bank koteletterne ud med hånden og brun dem godt på begge sider.

Læg dem i smurt, ildfast fad og fordel tomatblandingen på dem.

Drys med de to slags ost og gratiner koteletterne ca. 12 minutter ved 275°C.

Server råstegte kartofler og nedenstående salat til retten.

 

Madopskrift billede 

Grøn salat med banan

1 iceberg-salat

½ salatagurk

2 modne, men faste bananer

Danablu­ marinade - se Tillæg 

 *

Pluk den rensede salat i mindre stykker og bland den med agurke­- og banan-skiver.

Hæld marinaden over umiddelbart før serveringen og vend salaten godt.

 

Madopskrift billede

Hvid chokolademousse

125 g hvid chokolade

2 spsk piskefløde

4 æg

1 spsk sukker

kandiserede violer

Tilbehør: mandelsmåkager

Bræk chokoladen itu og kom den i en lille skål sammen med fløden.

Smelt chokoladen i ikke for varmt vandbad.

Pisk imens æggeblom­merne godt med sukkeret.

Rør chokoladen glat og lad det køle no­get af.

Rør det forsigtigt i æggeblandingen.

Pisk æggehviderne stive og vend dem i.

Fyld desserten i en glasskål og lad den stå koldt 1-2 timer.

Drys ved serveringen med kandiserede violer og server mandel­småkager til.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 11.315 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her