Logo

Kylling og tomater i fad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling og tomater i fad

 

Her er en hurtig og sommerlig ret, der ikke kræver det store udstyr og giver et minimum af opvask. Perfekt til ferien i sommerhuset eller en tur i det grønne. Denne ret bliver hurtigt en favorit hos både børn og voksne.

Arbejdstid: 25 min. Bagetid: 40 min. Ikke fryse-egnet (2-3 personer)

 

#

800 g kyllingeoverlår

1 rødløg (skåret i både)

1 fed hvidløg (knust)

1 stilk frisk rosmarin

½ citron (økologisk)

1 spsk olie

250 g cherry- eller blommetomater

2 dl hvidvin

12 sorte oliven

75 g fetaost (tern)

frisk basilikum

salt og peber

 

Tilbehør:

nye kartofler, brød eller kogte ris eller korn

*

 

Tænd ovnen på 200 °C.

Prik skindet på kyllingelårene med en kødnål og læg dem i et ovnfast fad sammen med rødløg, hvidløg og rosmarinnåle.

Tilsæt fintrevet citronskal, citronsaft, olie, salt og peber og vend rundt.

Sæt fadet i ovnen i 15 min.

 

Tag fadet ud af ovnen og hæld det afsmeltede fedt fra.

Læg tomaterne i fadet og hæld vinen ved.

Sæt fadet i ovnen i 15 min.

 

Drys oliven og feta over retten og giv den 5-10 min. mere.

Drys med frisk basilikum og server med det valgte tilbehør.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.314 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her