Få opskriften på let og lækker paprikagryde, der
smager fantastisk af kylling,
bacon og
paprika. Gryderetten er helt perfekt i en travl hverdag. (4-6 pers.)
#
Ingredienser
2 kyllinger (á ca. 900 g)
1 tsk groft salt
2 tsk paprika
50 g smør
2-3 skiver bacon
1 stort skalotteløg
1 fed knust hvidløg
2½ dl hønsebouillon (terning+vand)
2 dl cremefraiche
1 spsk hvedemel
Pynt: hakket persille
Tilbehør: flute eller løse ris.
* Tilberedning
Del kyllingerne i 4 dele.
Gnid dem med salt og paprika.
Svits dem i smørret, der er let brunet.
Tag dem op af gryden.
Svits hakket bacon og løg og hvidløg i resten af stegesmørret.
Læg kyllingerne tilbage i gryden.
Tilsæt bouillon og steg kyllingerne ved svag varme, til de
er møre, 25-30 min.
Tag kyllingestykkerne op.
Rør cremefraiche og mel sammen.
Kom det i skyen, og kog det hele godt igennem.
Smag saucen til.
Hæld den over kyllingestykkerne, drys med persille og server.