Brug godt kød. Friskhakket og ikke for magert. Vil man ikke hakke selv, kan man se på, at slagteren gør det.
Flæskehakkekød: nakkekam, skinkeyderlår, bov eller klump egner sig bedst. Undgå for magert kød og derfor også mørbrad, der er misforstået iver i frikadelle-sammenhæng.
Mange foretrækker hakket kalvekød sammen med flæsk til frikadeller. Vælg halskam, tykkam, bov eller muskel. løvrigt også når det drejer sig om lammekød.
Oksehakkekød kan også indgå i frikadeller. Vælg halskam eller tykkam, bov eller muskel eller kødet mellem højrebsbenene (hvis man har skåret fileten fra til roastbeef og aner, at gæsterne bliver til natmad).
Dyrefrikadellefars er mager. Tilsæt smeltet smør eller fløde og steg i rigeligt fedtstof. Ellers bliver de tørre.
Det er sikrest at rive løg i. Bruger man hakkede løg, er det bedst at stege dem klare og lade dem svale, før de røres i farsen. Ellers når de ikke at blive møre, endsige give god smag.
Frikadeller skal være gennemstegte. Brun dem, dæmp varmen og regn med ca. 10 minutters stegetid i alt, afhængigt af størrelsen. Et let tryk på midten skal ikke give meget efter. Er man usikker, må man skære en igennem.
Frosset, optøet kød kræver mindre væsketilsætning. Derfor skal man være tilbageholdende med væske, når man rører optøet hakkekød til fars.
Færdigrørt fars kan fryses, men det går ud over konsistens og krydring. Frys hellere de færdige frikadeller og varm dem igennem i ovnen.
Røremaskine bør bruges ved lav hastighed, så man kan styre konsistensen.