Giv
hverdagsfrikadellerne et pift. Vi har tilberedt en nem og lækker sauce med
sennepsfrø og sennep, og farsen har også lige fået lidt sennep som krydderi.
Arbejdstid: 25 min.
Koge/stegetid: 20 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
#
250 g hakket
svinekød
½ revet løg
1 æg
1 tsk dijonsennep
3 spsk rasp
1 dl letmælk
smør/olie til
stegning
Sauce:
1 tsk sennepsfrø
2 dl mælk
2 tsk hvedemel
2 tsk dijonsennep
2 forårsløg
salt og peber
Tilbehør: kartofler
eller ris samt grønsager
*
Rør kødet sejt med ½
tsk salt.
Tilsæt løg, æg,
sennep, rasp og mælk.
Krydr farsen med
friskkværnet peber og steg som frikadeller på en pande med smør/olie.
Rist sennepsfrøene i
en gryde med en smule olie til de springer.
Træk gryden af
varmen og tilsæt mælk rystet sammen med mel.
Kog saucen igennem
10 min. (for at koge melsmagen ud) og smag til med sennep, salt og peber.
Tilsæt fintsnittede
forårsløg og hæld saucen over frikadellerne.
Server med grønsager
og kartofler eller ris.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin