Denne lækre wokret er krydret på traditionel kinesisk vis,
men den kan let tilpasses de fleste køkkener.
• Både majs, peber frugt og asparges indeholder C-vitamin.
Forberedelse i 20 min. + marinering. Tilberedning 10 min. 6
Portioner
# Råvarer til Wokret Kantonesisk
500 g mørt oksekød, fx inderlår
1 spsk woksauce med blommer (sursød sauce)
2 spsk woksauce med sorte bønner
1 citron, saften af, ca. ½ dl
2 fed hvidløg
1 spsk frisk strimlet ingefær
½ spsk sesamolie
1 gul, 1 rød og 1 grøn peberfrugt
500 g asparges, friske eller frosne
250 g minimajs
2 tsk olie til wokningen
2 spsk soya
240 g ris
1 tsk sesamfrø
*
Fremgangsmåde:
1 Puds kødet fri for sener. Striml kødet fint.
2 Læg strimlerne i en dobbelt plastpose og stil den i en dyb
skål.
Bland de forskellige woksaucer med citronsaft, finthakket
hvidløg, fint strimlet ingefær og sesamolie i en skål og hæld marinaden over
kødstykkerne.
Bind posen til og "ælt" den, så kødet dækkes af
marinaden.
Stil koldt 1 time eller helst natten over.
3 Udkern peberfrugterne og skær dem i strimler.
Skær aspargesene ud. Del evt. minimajsene.
4 Tag kødet op af marinaden. Gem marinaden.
Op varm 2 tsk olie i en wok, eller på en stor pande med høje
sider.
Steg kødet til det er brunt. Rør hele tiden.
5 Tilsæt minimajs, peberfrugt og asparges.
Steg yderligere 3-5 min. eller til grønsagerne er varme og
sprøde.
Rør hele tiden.
6 Tilsæt soya og den gemte marinade, giv det et opkog og
server med ris som er drysset med sesamfrø.
Tips & råd
Kinesisk garniture: skær chilifrugter i tynde strimler, men
lad dem sidde sammen ved stilken og læg dem i koldt vand så de ruller sig
sammen.
En nem måde at pille løg er at skære enderne af og siden
dele dem på midten, inden skallen fjernes. Yderskallen løsner sig da meget let.
PR. PORTION: Energi: Kcal 208 = kJ 870
Kulhydrat 15 g Protein 23 g Fedt 6 g (26%) Fibre 3 g