Rødvinssauce – Det lyder lidt finere og dyrere at servere en
rødvinssauce til sin ret end "bare" en brun sauce. Men egentlig er
rødvinen jo blot en ingrediens på lige fod med fond og fløde, og faktisk kan
fløden nemt have været den dyreste ingrediens i saucen.
For rødvin til rødvinssauce behøver ikke at koste en
bondegård. Det ville være spild af god rødvin, hvis du laver rødvinssauce af en
10 år gammel Barolo, for saucen vil ikke komme til at smage 500 kr. bedre eller
dyrere end med en billigere vin. Drik i stedet din dyre vin til maden, det får
du meget mere glæde ud af.
4 personer. Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 30 min.
Ingredienser til Rødvinssauce:
1 løg
25 g smør
5 dl rødvin
3 dl oksefond (fra terning)
2 spsk hvedemel
2.5 dl piskefløde
1 tsk tørret timian
evt. saucekulør
salt og peber
*
Hak løget fint
Smelt smørret i en gryde over middel varme
Tilsæt løg og steg det i et par minutter til løget et
gennemsigtigt.
Tilsæt rødvin og fond.
Lad saucen koge ind i ca. 10-15 minutter.
Rør hvedemelet op i fløden og tilsæt den til saucen sammen
med timian, salt og peber
Lad saucen simre yderligere 5 minutter til den tykner.
Smag til med salt og peber, og tilsæt evt. et par dråber
saucekulør efter behov.