Logo

Nudler med ingefær i wok

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nudler med ingefær i wok

 

Nudler er et hurtigt, nærende og desuden billigt måltid. Ingefæren og chilifrugten gør at nudlerne får en vidunderlig smag. Lynhurtigt • Rapsolie indeholder kun umættede fedtsyrer som er gavnlige for kredsløbet.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Nudler med ingefær i wok

500 g hokkien nudler

1 løg

5 cm frisk ingefær

1 lille rød chilifrugt

3 gulerødder

300 g sukkerærter

1 spsk rapsolie

2 spsk soya

¼ tsk friskkværnet sort peber

saften af 1 limefrugt

 

* Fremgangsmåde:

1 Læg nudlerne i et dørslag og overhæld dem med kogende vand.

Del nudlerne med en gaffel eller tang og lad dem dryppe af.

 

2 Pil løget og hak det fint.

Skræl ingefæren og skær den i fine strimler.

Del chilifrugten på langs, fjern frøene og striml den fint.

 

3 Skræl gulerødderne og skær dem i fine strimler.

Nip sukkerærterne og skær dem i meget tynde strimler.

 

4 Opvarm olien i wok eller på en pande ved god varme.

Brun løget under omrøring ca. 1 min.

Tilsæt ingefær, chili, gulerødder og sukkerærter og brun yderligere 2 min.

 

5 Tilsæt soya, peber, lime og nudler.

Steg i 3-4 min. under omrøring til nudlerne er færdige. Server straks.

 

Tips & råd

 

Strimlet forårsløg kan kommes i retten for at få en mere fremtrædende løgsmag.

Hvis du strimler forårsløgene på skrå får du kraftigere løgstykker.

 

Ingefærens skal kan anvendes i supper eller bouilloner. Ofte følger en stor bid af ingefæren med skallen når den skrælles og den behøver ikke gå til spilde.

 

VARIATION

Tilsæt rejer, kammuslinger eller strimlet kylling for at få et mere næringsrigt måltid.

Server med sød chilisauce eller hakket frisk chili.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 393 = kJ 1650

Kulhydrat ¼ g Protein 13 g Fedt 5 g (11 %) Fibre 6 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.651 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her