Er der steg fra søndagsmiddagen, der blev lidt tilovers.
Resterne kan bruges til andre ting end biksemad, som vi dog også giver en ny
opskrift på.
Til 4 personer. Tilberedningstid: 20-25 min.
#
300-400 g stegt kød
400 g kogte kartofler
2 store løg
25 g smør
1 gul peberfrugt
1 pose Taco mix (mexicansk krydderipulver) eller chili mix
2 dl vand
salt og peber fra kværn
4 æg
1 spsk olie
1 spsk hakket persille
*
1. Skær kød og kartofler i mindre terninger.
2. Pil løgene, hak dem og svits dem i smør i en gryde, til
de er gyldne.
3. Rens peberfrugten og skær frugtkødet i meget små
terninger eller strimler.
Kom dem i gryden.
4. Brun kartoflerne med det øvrige i gryden. Tilsæt kødet.
5. Drys krydderipulveret over og vend det hele godt.
Tilsæt vand og lad retten simre uden låg, til al væsken er
opsuget.
Smag til med salt og peber.
6. Spejl æggene i olie.
Server retten i et dybt fad.
Drys persille over og læg æggene øverst.
7. Hertil hører egentlig mexicanske tacos (sprøde
pandekager, som købes i pakker i specialforretninger), men ristet rugbrød og
smør er også godt.