Logo

Oksesteg med glaserede løg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksesteg med glaserede løg


Oksesteg er festmad, og stegen bør da også have en vis størrelse for at blive rigtig god. Tykstegen er bedst som større steg, mens tyndstegen bedre tåler at blive stegt i mindre stykker.

Til ca. 12 personer


# Ingredienser

1 oksesteg med krølfedt på ca. 6 kg

salt og peber

1-1½ liter vand

2 løg

2 gulerødder

krydderurtebuket af 1 bdt persille, 1 laurblad og 1 kvist timian


Glaserede løg:

750 g små løg (skalotteløg har mest smag)

75 g sukker

75 g smør

 

* Tilberedning

Rids stegen, hvis slagteren ikke allerede har gjort det.

Krydr den med salt og peber.

Læg stegen i bradepanden og brun den ved 250 °C i 15-20 minut­ter.

Dæmp varmen til 175 °C.

Læg delte løg, skivede gulerødder og krydder­urtebuket under stegen og hæld 1 liter af væden ved.

Fortsæt stegningen i 2½-3 timer (spørg slagteren til råds; tykkelse og facon afgør stegetiden).

Tag stegen ud af ovnen og lad den stå (tildækket) mindst 20 minutter, før der skæres af den.


Sauce: Si stegeskyen fra bradepanden over i en gryde og spæd evt. med mere suppe, bouillon eller vand, til der er knap 1½ liter i alt.

Tilsæt evt. lidt fløde (og rødvin) og jævn til sauce.

 

Glaserede løg: Smelt sukkeret gyldent i en gryde og kom smørret i.

Tilsæt pillede løg og brun dem, mens der røres og rystes med gryden.

Lad løgene blive møre, men ikke "slappe".

 

Andet tilbehør: Små kogte (asparges) pillekartofler, kogte bønner og ærter samt syltede agurker og asier.

 

Oksetyndsteg: Kaldes også mørbradstegen (den bageste del af ryggen).

En oksetyndsteg på 3½-4 kg brunes som ovenfor i 15 min og videresteges ved 160-175 °C i 2 timer.

 

Oksehøjrebssteg: Skæres fra den midterste del af ryggen.

Stegetiden er som ved oksetyndsteg.

 

Se også; Mandagssteg - Marie's


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 14.623 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her