Logo

Mørbradbøffer med nye gulerødder og estragonsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbradbøffer med nye gulerødder og estragonsauce

 

Skær en mørbrad i bøffer, og server dem med sprødt og sommerligt tilbehør.

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 25 min. Koge-/stegetid: 20 min.

 

#

300 g afpudset svinemørbrad

salt og peber

400 g nye gulerødder

1 spsk olie

15 g smør

 

Sauce:

2 skalotteløg

½ spsk olie

2 spsk estragoneddike eller hvidvinseddike

2 dl lys bouillon

1 tsk majsstivelse

½ dl piskefløde eller cremefraiche 38%

frisk estragon

evt. ½ tsk dijonsennep

salt og peber

 

Tilbehør:

Kartofler, kornperler eller ris.

*

 

Skær mørbraden i 4 tykke skiver, og krydr dem med salt og peber.

 

Pil og hak skalotteløg fint, og sauter dem bløde og blanke i en gryde med olie.

Tilsæt eddike, og kog det næsten væk.

Tilsæt bouillon, og lad saucen simre i 10 min.

Jævn med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand, og rund af med fløde.

Smag til med hakkede estragonblade, evt sennep, salt og peber.

 

Skrub eller skræl gulerødderne, og steg dem langsomt ved svag varme på en pande med olie.

Krydr med salt og peber.

 

Brun bøfferne på en varm pande med smør.

Skru lidt ned, og steg dem i 3-4 min. på hver side.

 

Server mørbradbøfferne med gulerødder, sauce og det valgte tilbehør.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.032 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her