Der er mange gode grønsager i denne fyldige suppe og du kan
altid udskifte en eller flere med andre grønsager, du har i grønsagsskuffen.
Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 30 min. 4 personer
#
2 løg
2 røde peberfrugter
500 g broccoli
400 g kartofler
500 g hokkaido-græskar eller butternut-squash
2 spsk olie
2 liter grønsagsbouillon
8 stilke timian
salt og peber
Tilbehør: brød
*
Klargør grønsagerne: Pil løgene og hak dem groft.
Vask peberfrugterne og skær dem i terninger (ca. 2x2 cm).
Skyl broccolien, skær det grove af bunden og skær stokken i
terninger (ca. 1x1 cm).
Del blomsten i mindre buketter og gem dem til senere.
Skræl og skær græskar og kartofler i grove terninger.
Svits løg, peberfrugter, broccolistok, græskar og kartofler
i en stor gryde med olie i ca. 8 min.
Tilsæt grønsagsbouillon og lad suppen koge i 20-25 min. til
kartofler og græskar er næsten møre.
Tilsæt broccolibuketter og timianblade og kog suppen endnu 5
min.
Smag suppen til med salt og peber og server straks med brød
til.
TIPS: Skær toppen af hokkaidoen og fjern det løse kød med
kernerne i. Skær nu selve græskarkødet ud og følg opskriften ovenfor.
Server suppen i de udhulede hokkaido-græskar.
Hvis du ikke vil servere suppen i græskarret, er det lettest
at få kødet fri, ved at skære græskarret i 2 cm tykke skiver og så skære kødet
fri fra skallen.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin