Børn og barnlige
sjæle elsker spaghetti med tomatsauce og kødboller. I denne opskrift er
kødbollerne rørt med parmesanost, der giver dem en meget dejlig smag.
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: 30 min.
#
250 g hakket oksekød
2 spsk revet
parmesanost
friskkværnet peber
1 skive hvedebrød
½ dl rødvin eller
vand
Tomatsauce: (kan
evt. købes færdiglavet)
2 løg
2 tsk olie
1 dåse hakkede
tomater
1 dl vand eller
bouillon
salt og friskkværnet
peber
1 knsp. sukker
Endvidere:
300 g tørret
spaghetti
en lille potte frisk
basilikum
*
Ælt kødet med
parmesanost, og krydr med peber.
Smuldr brødet, og lad
det opsuge vin eller vand.
Ælt det hele sammen,
og form ca. 10 små kødboller.
Pil løgene, hak dem
fint, og steg dem klare i olie.
Tilsæt tomater og
vand eller bouillon.
Kog i 5 min.
Tilsæt kødbollerne,
og lad dem blive gennemvarme ved svag varme i tomatsaucen det tager ca. 20 min.
Rør forsigtigt i
gryden af og til.
Smag saucen til med
salt og sukker.
Kog spaghetti som
anvist på emballagen, vend den i tomatsaucen, og server retten rygende varm.
Drys med frisk
basilikum.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin