Du kan kun få friske hornfisk i april/maj og igen i
august/september. De smager dejligt og er som regel rimelige i pris. Køb dem
som fileter, så du slipper for de grønne ben.
2 personer. Er du alene så halver portionen.
Arbejdstid: 30 min. Koge-/stegetid: 12 min.
#
2 hornfiskefileter
salt og peber
1 bundt kruspersille
2 tsk frisk timian
50 g durummel eller rugmel
1-2 spsk olivenolie
25 g smør
Rabarberkompot:
250 g rabarberstilke
50 g sukker
Tilbehør:
kogte kartofler eller groft rugbrød
*
Skrab skællene af hornfiskefileterne, klip finnerne af, og
fjern evt. ben.
Del hver filet i 3 stykker, og drys dem indvendigt med salt
og peber.
Skyl og pluk persille og timian.
Hak det groft, og fordel krydderurterne på fiskestykkerne.
Rul dem sammen, og bind med snor, eller fæst med kødnåle.
Rens rabarberstilkene, og skær dem i 4 cm lange stykker.
Bland dem med sukker, og varm det forsigtigt op på en slip
let-pande, til sukkeret smelter.
Varm igennem i 2-4 min. - de skal akkurat være møre, men
endelig ikke koge ud.
Hæld kompotten i en skål, og lad den køle af.
Vend hornfiskerullerne i mel krydret med salt og peber, og
steg dem på en pande med smør og olie i 2-3 min. på hver side (i alt ca. 12
min.).
Server hornfiskerullerne med rabarberkompot, kogte kartofler
og evt. lidt smørsauce fra panden.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin